Meng glæder sig til VM-kamp på hjemmebane
Oliver Meng ser frem til VM-kampen på hjemmebane i Nykøbing F. Hallen i januar mod en endnu ukendt modstander. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
En sejr vil åbne nye døre.
NYKØBING I fredags offentliggjorde promoter Mogens Palle, at Oliver Meng skal bokse en junior VM-kamp fredag 18. januar i Nykøbing F. Hallen, som en del af stævnet Danish Fight Night Boksegalla.
Dermed tager Oliver Meng et stort skridt op mod de allerbedste allerede på et tidligt tidspunkt i sin karriere efter blot fire kampe i bar overkrop.
- Han har talentet og evnerne til det, og det her bliver hans første vigtige skridt på vej mod endnu større mål, siger Mogens Palle, der ikke er i tvivl om, at Oliver Meng går en stor fremtid i møde og ingen betænkeligheder har ved at sende Oliver Meng ud i en kamp, der går over ti omgange.
Selv føler Oliver Meng også, at han har taget stormskridt frem det seneste års tid, så at VM-kampen kommer allerede nu, overrasker ikke det 19-årige stortalent.
Klar til opgaven
- Flere af Mogens Palles boksere har hurtigt fået VM-kampe, så det overrasker mig ikke. Jeg er 100 procent klar til opgaven, siger Oliver Meng, der glæder sig helt vildt til at vise sig frem på hjemmebane i Nykøbing F. Hallen.
- Jeg har jo bokset der før, så det bliver fandme fedt at stå i en VM-kamp i Nykøbing, siger bokseren, der endnu ikke kender sin modstander, men der skulle være noget på tegnebrættet.
- Der er en modstander i sigte, men det er ikke officielt endnu, så jeg kan ikke oplyse noget om ham, oplyser Oliver Meng, der med en sejr kan se frem til endnu større udfordringer.
- Det går stærkt. Det er selvfølgelig klart, at hvis jeg vinder den her VM-kamp, så åbner det nogle døre til endnu større kampe. Det betyder også, at jeg kan se frem til en placering på verdensranglisten, og det vil være kæmpestort som 19-årig, siger Oliver Meng, der træner hårdt frem mod kampen og efter eget udsagn er i topform.
Ingen julemad
- Jeg må skippe juleanden i år, men det gør jeg gerne, smiler Gedser-drengen.
Udover Oliver Mengs titelkamp byder stævnet på yderligere fem professionelle kampe, og flere af Nykøbing F. Bokseklubs talentfulde boksere skal også i ringen for at bokse forkampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned