Mercedes-kolleger: Starten afgjorde Formel 1-grandprix
Lewis Hamilton (til højre) ses her i en champagnekamp med Ferraris Sebastian Vettel efter grandprixet i Shanghai. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Greg Baker/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton kørte forbi Valtteri Bottas i starten af søndagens grandprix, og det blev en tidlig afgørelse.
Starten blev afgørende for, at briten Lewis Hamilton (Mercedes) søndag vandt historiens Formel 1-grandprix nummer 1000 om VM-point foran holdkammeraten Valtteri Bottas.
Sådan lyder det fra begge kørere efter et på mange måder udramatisk jubilæumsgrandprix.
Da der blevet givet grønt lys, overhalede Hamilton sin kollega i front, og resten af vejen kørte de stort set parløb mod mål.
- Det er meget specielt, at vi kan blive nummer et og to i det 1000. grandprix. Det var i starten, at jeg var i stand til at gøre forskellen, siger Lewis Hamilton ifølge Reuters.
Den forsvarende verdensmester triumferede også i Formel 1-grandprix nummer 900. Han er nu oppe på 75 grandprixsejre, hvilket er 16 færre end rekordholder Michael Schumacher.
Valtteri Bottas ærgrer sig over, at han lod Hamilton køre forbi i starten, for resten af grandprixet tydede intet på, at der var forskel mellem de to kørere, siger finnen.
- Jeg tabte grandprixet på starten. Jeg havde en ok fornemmelse i bilen, og vi kørte med samme hastighed.
- Jeg kunne ikke følge med på de første meter. Det var en ærgerlig start, for jeg døjede med noget hjulspin, da jeg kørte over startstregen lige foran mig, og det var der, jeg tabte løbet, siger Bottas.
De to Mercedes-kørere ligger også nummer et og to i VM-stillingen. Efter søndagens grandprix er det med Lewis Hamilton i front. Han har 68 point, mens Bottas står noteret for 62 point efter tre grandprixer.
Kevin Magnussen, der søndag blev nummer 13, har otte point, hvilket rækker til en niendeplads i VM-stillingen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker