Anders Lindegaard fik aldrig for alvor mulighed for at vise sine målmandsevner, da danskeren lørdag fik sin første kamp på Old Trafford for Manchester United.
Med Lindegaard på mål vandt United med 1-0 i FA Cuppens femte runde over Crawley Town.
På et United-hold fyldt med reserver blev danskeren ikke sat på en eneste prøve mod modstanderne, der optræder i en regionalliga under divisionerne.
Selv om manager Alex Fergusons favoritter kom foran med 1-0 efter en halv time ved Wes Brown, så gik United-reserverne efterfølgende ned i tempo.
Crawley-spillerne fik derfor unødigt meget spil og anede en mulig udligning helt frem til slutfløjt. Selv om de fik etableret flere gode angreb, så var afslutningerne uden kvalitet.
En enkelt gang i slutfasen fik Crawley sendt en afslutning på overliggeren, men Lindegaard havde kontrol over situationen.
På sidelinjen kunne Ferguson se frustreret til, mens de undertippede gæster jagtede den sensationelle udligning. Blandt andet så Ferguson sig nødsaget til at indskifte Wayne Rooney, der ellers fik et tiltrængt hvil på bænken.
Også det danske landsholds førstemålmand Thomas Sørensen fik lørdag lidt sjælden spilletid for Stoke, der vandt 3-0 over Brighton.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned