Det var ændringer i bonusordningerne, der torsdag var med til at løse lønkonflikten mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og kvindelandsholdet.
Det oplyser DHF-formand Per Rasmussen og direktør i Håndbold Spiller Foreningen Michael Sahl Hansen på et pressemøde.
- Vi havde tilbudt et beløb på en million kroner, og det er ikke ændret. Men vi har ændret i nogle bonusser, siger Per Rasmussen og oplyser, at DHF ikke har været i stand til at tilbyde spillerne flere penge.
- Vi har rokeret lidt rundt på beløbene og afsat et beløb på 750.000 kroner til kvalifikationsbonus i 2011, forklarer DHF-formanden.
Ændringerne i bonusserne gælder også ved selve VM-slutrunden, hvis Danmark i juni skulle kvalificere sig efter to kampe mod Polen.
Med en placering blandt de syv bedste ved VM har holdet også mulighed for at komme til OL, og det er vigtigt, hvis forbundet skal bevare den nuværende støtte fra Team Danmark.
- Hvis vi har lagt flere penge på bordet, så er det omkring medaljepladserne ved VM, da det er så vigtigt, at vi kommer til OL, fortæller Per Rasmussen.
Han roser Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen, for at have rykket sig de to seneste dage, hvor Team Danmark-direktør, Michael Andersen, har været mægler.
Michael Sahl Hansen vurderer, at alle kvinderne vil bakke op om den nye aftale.
- Alle vil gerne spille på landsholdet, og jeg er sikker på, at alle melder sig under fanerne igen, siger Sahl Hansen.
Den nye aftale betyder, at herre - og kvindelandsholdet får udbetalt det samme i kvalifikations- og medaljebonus. Aftalen gælder frem til 31. december 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned