Sneen betød, at fire midtugeopgør i Serie A - herunder opgøret mellem Parma og Juventus - blev udsat, fordi det ikke kunne lade sig gøre at spille fodbold.
Og nu beder AC Milans vicepræsident, Adriano Galliani, om, at man også aflyser weekendens kamp mod Napoli.
I et åbent brev til ligaen beder han om, at man ikke for enhver pris forsøger at gennemføre opgøret.
- Prognoserne taler om de værste vejrforhold i 27 år. Man skal ikke spille i sne og 10 minusgrader, skriver Galliani, og han bakkes op af Napoli-bossen Aurelio De Laurentiis.
Samtidig mener Juventus' direktør, Giuseppe Marotta, at man bør aflyse alle rundens 10 kampe.
Ligaens præsident, Maurizio Beretta, har forståelse for synspunktet, men har omvendt også en presset forårskalender at tage hensyn til.
- Der er ikke nogen ledige terminer, siger han ifølge det tyske nyhedsbureau DPA i et tv-interview.
En helt tredje mulighed består i at flytte opgøret mellem Milan og Napoli fra det oprindelige spilletidspunkt klokken 20.45 tilbage til om eftermiddagen, hvor temperaturerne er højere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde