Mere tålmodighed og konsekvens

Det er for tidligt at sige, at B.1921 har kastet håndklædet i ringen men efter otte kampe med lutter nederlag og en sidsteplads i Danmarksserien er fokus rettet mod andre deltaljer end selve resultatet.
- Man kan vel sige, at vi skal bruge resten af efteråret som en række træningskampe, så vi kan står stærkere til foråret, siger B.1921-træner Lars Dahlstrøm inden dagens hjemmekamp mod Ringsted.

Årstalsklubben har i nogle af de seneste kampe forsøgt at lægge spillestilen om, men selv om nederlagene har været knebne - fire på stribe med et mål - har det ikke ændret på facit på bundlinjen. B.1921 taber.
- Derfor vil vi hellere prøve at forbedre nogle af de elementer i spillet, som vi føler os trykke ved, siger Lars Dahlstrøm.

Træneren peger på at man ved træningen har arbejdet en del med forsvarskæden, hvor man skal være mere konsekvente til at afvise modstanderen, mens det i det fremadrettede spil handler om tålmodighed, så man ikke mister bolden med det samme.

B.1921 fokuserer ikke så meget på resultatet men mere på udvalgte områder, der skal forbedre falstringerne, som i dag tager imod Ringsted.

Offentliggjort Sidst opdateret