Lionel Messi er glad, stolt og beæret over at vinde Ballon d'Or - den gyldne bold, som er den prestigefyldte hæder som årets bedste fodboldspiller i Europa. Den lille boldkunstner fra FC Barcelona fik med 473 stemmer flere end dobbelt så mange stemmer som nummer to, sidste års vinder Cristiano Ronaldo.
- Der er mange følelser inde over, og den gyldne bold er meget vigtig for mig. Jeg vidste godt, at jeg var blandt favoritterne, fordi Barcelona har haft et virkelig godt år, siger Lionel Messi til det franske magasin France Football, som siden 1956 har uddelt prisen.
Lionel Messi vandt i 2008/09-sæsonen både Champions League samt mesterskabet og pokalturneringen i Spanien med Barcelona.
- Det er en stor ære for mig at vinde, men også fordi jeg er den første argentiner i historien til at modtage denne hæderspris. Jeg dedikerer den til min familie, de har altid været der, når jeg har haft brug for dem, siger Messi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde