Messi: Brændt straffespark gør stadig ondt
Foto: Stringer/Spain/ Scanpix /Scanpix
Stringer/Spain/ Scanpix /Scanpix
Den seneste sæson var langt fra lige så vellykket som tidligere sæsoner for FC Barcelona, da det catalanske storhold hverken kunne triumfere i den spanske liga eller i Champions League.
I sidste sæson stod Real Madrid og Chelsea i vejen for Barcelona, hvor Jose Mourinhos Real Madrid toppede La Liga, mens Chelsea slog catalonierne ud i semifinalen i Champions League.
Og disse skuffelser har holdets absolutte superstjerne, Lionel Messi, mere end svært ved at lægge bag sig.
- Vi ved, at det bliver svært at vinde igen, men jeg har stadig smerter efter at tabe semifinalen til Chelsea, efter at jeg missede et straffespark og med nederlaget til Madrid på Nou Camp, fortæller 25-årige Messi ifølge Reuters.
Trods den svage Barcelona-sæson formåede Messi ikke desto mindre at score hele 73 mål i løbet af sæsonen, men han har ikke nogen plan om at fokusere på at overgå scoringsstimen i den nye sæson.
- Jeg vil ikke beskæftige mig med antallet af mål - det er ikke mit fokus, siger Messi.
- Jeg vil udvikle mig som spiller og forsøge at bidrage med noget mere til holdet. Jeg håber, at jeg fortsat vil udvikle mig. Mit mål er at vinde flere titler, siger han.
Messi får allerede mulighed for den første revanche mod ærkerivalerne fra Real Madrid, når de to hold mødes i den spanske Super Cup 23. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker