Messi deponerer 37 millioner kroner før skattesag
FC Barcelona-stjernen Lionel Messi blev tidligere på året bedt om at møde op i retten for at afgive forklaring i en sag om skattefusk.
Nu få uger før retsmødet den 17. september har Messi og hans far Jorge Horacio indbetalt et depositum på fem millioner euro svarende til 37 millioner kroner.
Det oplyser retten i Gava nær Barcelona ifølge Reuters.
Lionel Messi udtalte sig om sagen i juli, hvor han afviste alle spekulationer om skattesnyd.
- Vi har altid betalt alt det, vi har fået besked på. Jeg er sikker på, at vores revisorer kommer til at løse dette, sagde Messi dengang.
Skattesvindlen skulle angiveligt have fundet sted i årene 2007-09 i forbindelse med indtægter, som fodboldstjernen havde via sine mange sponsorjob.
De spanske anklagere har mistanke om, at Messi og hans far dengang oprettede selskaber i lande med lav skat - eksempelvis Belize, Uruguay, Schweiz og Storbritannien - for at undgå at betale skat af pengene i Spanien.
Lionel Messi er ifølge det amerikanske pengemagasin Forbes en af de bedst betalte sportsudøvere i verden. Forbes mener, at argentineren tjener 113 millioner kroner om året i FC Barcelona.
Derudover skulle han tjene små 120 millioner kroner årligt på sponsoraftaler med firmaer som Adidas, Pepsi og Turkish Airlines.
Retten i Gava oplyser, at Lionel Messis advokat har bedt om at få retsmødet den 17. september udsat. Foreløbig er datoen for retsmødet dog ikke ændret.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie