Messi lokkede tøvende Alves til at blive i Barcelona
Dani Alves og Lionel Messi havde en samtale, der var med til at overbevise backen om at blive i klubben.
FC Barcelonas superstjerne Lionel Messi var med til at overbevise højrebacken Dani Alves om, at han skulle forlænge med den spanske storklub.
Den 32-årige brasilianer havde ladet sin kontrakt løbe ud og var godt på vej væk fra Barcelona.
Men så havde Alves og Messi en samtale.
- Messi sagde til mig: "Dani, hvor vil du få det bedre end her?"
- I lang tid har vi talt om, at vi har et meget godt liv her i klubben, i denne fantastiske by og i et ideelt klima, siger Dani Alves.
Brasilianeren har angiveligt ikke følt sig tilstrækkeligt værdsat i Barcelona. Beslutningen om hans fremtid er blevet udskudt flere gange.
- Når man skal tage en beslutning, så bliver man påvirket af alt.
- For et år siden havde vi den samme samtale, da der blev talt om, at andre klubber ville hente Leo (Lionel Messi) og mig. Dengang indså vi, at vi ikke kunne få det bedre andre steder, siger han.
Dani Alves har underskrevet en ny toårig aftale med option på yderligere et år.
FC Barcelona vandt i den netop overståede sæson både det spanske mesterskab og pokaltitlen. Sæsonen fik lørdag et perfekt punktum, da spanierne slog Juventus i Champions League-finalen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde