De 82.743 tilskuere på Camp Nou i Barcelona var lørdag aften vidner til en dramatisk afslutning på et ellers kedeligt topbrag mellem FC Barcelona og FC Sevilla.
I kampens absolut sidste minutter fik Barcelona tilkendt et straffespark, da Andrés Iniesta faldt let i feltet.
Frustrationerne over straffesparket blandt Sevillas spillere var så voldsom, at Frederik Kanouté først fik et gult kort for at flytte bolden, da troldmanden Lionel Messi skulle sparke straffe.
Herefter skubbede han Cesc Fabregas i jorden - en hændelse, som gav direkte rød kort.
Den megen virak slog tilsyneladende Messi ud af kurs. I hvert fald brændte den ellers så træfsikre argentiner det efterfølgende straffespark, da Sevillas målmand Javi Varas havde læst ham og let kunne parere bolden.
Selvom kampen efter straffesparket var langt inde i overtiden, var dramaet ikke helt ovre. Efter fem minutters overtid fik Sevilla endnu et rødt kort, da Fernando Navarro begik et groft frispark på kanten af feltet.
Det efterfølgende frispark var tæt på at gå i nettet, men det blev kun lige ved og næsten for Barcelona, som ellers dominerede store dele af den højdramatiske kamp.
Efter 55 minutter Barcelona var tæt på at bringe sig i front med et farligt hovedstød, og efter 69 minutter var Sevilla tæt på at score selvmål.
Det blev også til enkelte chancer for Sevilla. Jesús Navas havde i første halvleg et nærgående skud.
Med det uafgjorte resultat overtager Real Madrid førstepladsen i den spanske Primera Division med et points forspring ned til mestrene fra Barcelona. Madrid vandt lørdag 4-0 på udebane over Malaga.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned