For Real Madrid er fortsat suverænt på førstepladsen, 10 point foran catalonierne, som lørdag vandt 4-0 over Santander, og hovedstadsklubbens føring bliver svær at indhente.
Til gengæld fik Barcelona konsolideret tredjepladsen, hvor holdet nu er 11 point foran Valencia. Men alle disse tal kan næppe holde Barcelona-træner Josep Guardiola vågen om natten.
Til gengæld har spanieren garanteret glædet sig over, at hans hold leverede en tændt indsats trods en dårlig start på kampen, da forsvaret kiksede i 9. minut og Pablo Piatti overraskende bragte Valencia foran.
Kort efter skruede Lionel Messi tempoet gevaldigt i vejret, og det kunne udeholdets forsvar ikke holde til.
Verdens bedste fodboldspiller scorede to hurtige mål, og så stod det 2-1 til hjemmeholdet efter knap en halv times spil.
Det kunne nemt være blevet til mindst et par flere Messi-mål, for Barcelona var konstant en fod foran, men catalonierne evnede ikke at lukke kampen i første halvleg.
Prisen for kampens afbrænder må gå til Cesc Fabregas, som formåede at sparke bolden op i skyerne fra en position fem meter midt foran mål.
Messi fuldendte en flot aften på Camp Nou, da han scorede hattrick til 3-1 et kvarter før slutfløjt. Og kort efter løftede den lille argentiner bolden elegant over Valencias målmand til 4-1.
I overtiden fuldendte Xavi hjemmesejren med et mål til 5-1.
Slutfasen vil måske blive husket for en mærkværdig episode. Da Cesc Fabregas blev skiftet ud 10 minutter før slutfløjt, sagde han noget til Guardiola, som skubbede ham hårdt med et vredt udtryk.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker