Barcelonas forsvar havde især store problemer med at tøjle Carlos Aranda, som i flere perioder var farlig med både fødder og pande.
Den 31-årige spanier brændte et straffespark efter 25 minutters spil, og det var, som om den episode tændte ham yderligere.
Fem minutter senere bragte han Zaragoza foran 1-0 helt fortjent, og han havde efterfølgende flere store chancer, men hjemmeholdet kunne ikke holde de spanske mestre fra fadet.
Carles Puyol udlignede først til 1-1 efter lidt mere end en halv times spil, og to minutter senere hamrede Lionel Messi bolden op i målhjørnet til føring på 2-1.
Argentineren fik lov at eksekvere et straffespark efter 85 minutter, og den chance udnyttede han til at bringe Barcelona på 3-1 ved at score sit 38. sæsonmål. Dermed er Lionel Messi aktuel topscorer i den spanske liga med et mål mere end Cristiano Ronaldo.
I slutminutterne knækkede Zaragoza sammen, og Pedro Rodriguez kunne øge til 4-1 i overtiden.
Barcelona har 75 point på andenpladsen i Primera Division. Førerholdet Real Madrid har 78 point, men hovedstadsklubben kan bringe forspringet tilbage på seks point, når de søndag aften møder Valencia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned