Messi og Ronaldo kæmper om titlen som verdens bedste
Cristiano Ronaldo og Lionel Messi var også i 2017 nomineret til titlen som verdens bedste fodboldspiller. Det år fik Ronaldo prisen. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Virgil van Dijk er nomineret til titlen som verdens bedste i sidste sæson.
Juventus' Cristiano Ronaldo, Barcelonas Lionel Messi og Liverpools Virgil van Dijk skal kæmpe om titlen som verdens bedste fodboldspiller i sidste sæson.
Det meddeler Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der mandag har snævret feltet af nominerede ned til tre finalister.
Sidstnævnte blev for nylig kåret af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) til årets spiller.
Messi er også nomineret til prisen for årets mål sammen med colombianeren Juan Fernando Quintero og Daniel Zsori fra Ungarn.
Premier League-trioen Pep Guardiola (Manchester City), Jürgen Klopp (Liverpool) og Mauricio Pochettino (Tottenham) er nomineret i kategorien bedste træner.
På kvindesiden er engelske Lucy Bronze og den amerikanske duo Megan Rapinoe og Alex Morgan nomineret til sidste sæsons bedste spiller. De to sidstnævnte var i sommer med at vinde VM med USA.
Sidste år var Pernille Harder blandt de ti nominerede til titlen, men sluttede lige uden for finalefeltet. I år var ingen danskere blandt de nominerede.
Hos mændene var det sidste år kroaten Luka Modric, der løb med titlen som verdens bedste fodboldspiller foran Ronaldo og egypteren Mohamed Salah.
Priserne uddeles i år ved en ceremoni i Milano 23. september.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker