Messi og Suarez holder Barcelona på solid titelkurs
Barcelona-stjernen Lionel Messi (til venstre) kunne fejre sit mål på straffespark med holdkammeraten Arturo Vidal. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lionel Messi scorede på et straffespark, da FC Barcelona vandt 3-1 hjemme over Rayo Vallecano.
FC Barcelona er fortsat på solid kurs mod det spanske mesterskab.
Med en sejr på 3-1 hjemme over Rayo Vallecano topper Barcelona nu Primera Division med 63 point efter 27 kampe.
Udeholdet begyndte dog bedst og bragte sig overraskende foran med 1-0 på et fremragende mål af Raul De Tomas midtvejs i første halvleg.
Den 24-årige spanske Rayo Vallecano-angriber tog et træk forbi Barcelona-stopperne Gerard Pique og Samuel Umtiti og sparkede bolden i det fjerneste hjørne.
Syv minutter før pausen udlignede Pique til 1-1 ved at heade bolden i mål fra tæt hold.
Barcelona fik tilkendt et straffespark fem minutter inde i anden halvleg, og det omsatte Lionel Messi sikkert til en føring på 2-1.
Kampen var stadig åben, og Barcelona jagtede endnu et mål, der kunne lukke opgøret.
Og det lykkedes for hjemmeholdet, da den målfarlige angriber Luis Suarez efter en smart kombination modtog bolden fra holdkammeraten Ivan Rakitic og scorede til slutresultatet 3-1.
Tidligere lørdag vandt Atlético Madrid 1-0 hjemme over Leganes, der havde den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite med i de første 71 minutter.
Atlético Madrids midtbanespiller Saúl Ñíguez scorede det enlige mål i kampen, efter at spanieren fulgte op på et straffespark, han i første omgang selv havde brændt.
Kort efter hamrede Atletico-spilleren Thomas Partey bolden på overliggeren, men der blev ikke scoret flere mål i kampen.
Med sejren er Atlético Madrid på andenpladsen med 56 point efter 27 kampe. Det er syv point færre end Barcelona.
Getafe fortsatte med at imponere, da den lille klub vandt for tredje kamp i træk i ligaen.
Getafe slog hjemme bundholdet Huesca 2-1, og dermed ligger klubben aktuelt på den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League.
Getafe har 45 point og fire point ned til Alaves.
Der resterer 11 spillerunder i Spanien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned