Messi prikker hul på sin personlige Buffon-byld
Barcelona-angriberen Lionel Messi fejrer sin 1-0-scoring mod Juventus. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
/ritzau/AP/Francisco Seco
Juventus tabte 0-3 på udebane til FC Barcelona i Champions League-gruppespillet. Lionel Messi scorede to mål.
Der er få målmænd i Europa, der har spillet tre kampe mod FC Barcelona, uden at Lionel Messi er kommet på måltavlen.
Det havde Juventus-målmanden Gianluigi Buffon præsteret inden tirsdagens 0-3-nederlag i Champions League-gruppespillet ude mod Barcelona.
Og den statistik blev der lavet om på.
I det fjerde indbyrdes møde med Messi, var det Buffon, der endte som taber med to indkasserede mål fra argentinerens fod.
Messi scorede dermed sine første mål i sin fjerde fodboldkamp over for Buffon.
Der skulle dog gå 45 minutter, før Messi fandt en vej forbi den italienske veterankeeper.
Og Messi var efter føringsmålet slet ikke færdig endnu.
I begyndelsen af anden halvleg hamrede han bolden på indersiden af stolpen, og den røg retur og ramte Buffon, som var tæt på at blive noteret for et selvmål.
Kort efter gjorde Messi sig også negativt bemærket, da han tog fat i nakken på dommeren og krævede gult kort til en Juventus-spiller.
Midtbanespilleren Ivan Rakitic øgede til 2-0 for hjemmeholdet efter 56 minutter, da kroaten samlede en løs bold op og effektivt sendte den i mål.
Messi cementerede sejren, da han modtog bolden fra Andrés Iniesta og foran et passivt Juventus-forsvar gjorde det til 3-0 med venstrebenet.
I den anden kamp i gruppe D vandt portugisiske Sporting 3-2 på udebane over græske Olympiakos.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde