Lørdag scorede han samtlige mål i FC Barcelonas 4-0-hjemmesejr over bysbørnene fra Espanyol i Primera Division.
Med én spillerunde tilbage af sæsonen kom den argentinske stjerneangriber dermed op på ufattelige 50 ligamål.
Kampen markerede samtidigt FC Barcelona-træner Josep Guardiolas sidste i spidsen for holdet på Camp Nou.
Han trækker sig tilbage efter den igangværende sæson, hvor det detroniserede mesterhold stadig har muligheden for at vinde den spanske pokalturnering, når det senere på måneden gælder finalen mod Athletic Bilbao.
De nykårede mestre fra Real Madrid tog det med ro i udekampen mod Granada, men fik i anden halvleg alligevel vendt 0-1 til en 2-1-sejr.
Cristiano Ronaldo scorede en enkelt gang og er oppe på imponerende 45 ligamål i sæsonen, men det blegner lidt i forhold til portugiserens evige rival fra Barcelona.
Real Mallorca, der tidligere på sæsonen skilte sig af med Michael Laudrup som træner, vandt hjemme 1-0 over Levante og ligger inden sidste spillerunde på en flot sjetteplads, hvilket giver adgang til Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker