En gylden inderside fra Lionel Messi var nok til at sikre FC Barcelona en sejr på 1-0 ude over Shakhtar Donetsk i Champions League. Spanierne går videre til semifinalen med en samlet 6-1-sejr.
Messis scoring var den argentinske stjernes niende mål i 10 kampe i turneringen - hvilket gør ham til øjeblikkelig topscorer i turneringen - men det var samtidig også nok til at sætte ny scoringsrekord i FC Barcelona over en enkelt sæson.
Målet var nemlig Messis 48. scoring i sæsonen, og det overgår den tidligere brasilianske fodboldangriber Ronaldos hidtidige rekord på 47 mål. Den satte Ronaldo for Barcalona tilbage i 1996/97.
Messi har kun brugt 46 kampe på at score sine 48 mål, mens Ronaldo måtte bruge 49 til sine 47 kasser. Den ungarske legende Ferenc Puskas har rekorden i hele Spanien, da han for Real Madrid i 1959-60 med 49 scoringer.
Men tilbage til Champions League-kampen i Donetsk. Spændingen var på forhånd hevet helt ud af kvartfinalen mellem Shakhtar Donetsk og FC Barcelona, efter en ukrainernes 1-5-afklapsning på Nou Camp for en uge siden.
Og da Messi to minutter før pausen bragte Barcelona foran, blev den sidste gejst og vilje hevet ud af ukrainerne, der nok havde håbet på, at catalonierne havde taget lettere på opgaven.
Men spaniernes træner Josep Guardiola tog returkampen seriøst og stillede op med flere af de store stjerner. Ud over Messi var blandt andre David Villa, Xavi, Victor Valdés og Gerard Pique også med i startopstillingen.
FC Barcelona skal i semifinalen møde vinderen af Real Madrid og Tottenham, som tirsdag spiller returopgør i London.
Det ligner en drømmekamp mellem de to spanske ærkerivaler, efter Real Madrid vandt 4-0 i det første opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker