Messi scorer hattrick i overbevisende Barcelona-sejr
Lionel Messi scorede hattrick, da Barcelona vandt 5-0 over Espanyol. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez
FC Barcelona udnyttede Real Madrids pointtab og ligger nu alene i toppen af den spanske Primera Division.
Verdensstjernen Lionel Messi var i målhumør, da FC Barcelona lørdag aften besejrede lokalrivalerne fra Espanyol med hele 5-0 på hjemmebane.
Messi scorede hattrick, inden Gerard Piqué og Luis Suárez gjorde det til slutresultatet i kampens døende minutter.
Dermed udnyttede Barcelona fuldt ud, at Real Madrid tidligere lørdag smed point, da hovedstadsklubben spillede 1-1 mod Levante.
Barcelona ligger nu nummer et i Primera Division med tre sejre i tre kampe. Real Madrid indtager femtepladsen med fem point efter tre kampe.
I lørdagens Barcelona-sejr sørgede Lionel Messi for en pauseføring på 2-0 til hjemmeholdet. Og efter knap 70 minutters spil fuldendte han sit hattrick.
Herefter blev nyindkøbet Ousmane Dembélé skiftet ind for Barcelona, og den tidligere Dortmund-spiller fik dermed debut for værterne.
I det 87. minut gjorde Gerard Pique det til 4-0, inden Luis Suárez slog sejren fast med sin 5-0-scoring i overtiden. Dembélé stod for et fornemt oplæg til Suárez-målet og fik dermed en fin debut for sin nyt klub.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde