Messi sikrer Barcelona mesterskabs-matchbold
FC Barcelona fik søndag aften oprejsning oven på blamagen mod Bayern München i Champions League-semifinalen, hvor Barcelona-holdet i midtugen blev sendt ud med samlet 0-7.
Hjemme på Camp Nou vandt Barcelona 4-2 over Betis. Indskiftede Lionel Messi scorede til 3-2 og 4-2, og med kun fire spillerunder tilbage af sæsonen er holdet 11 point foran de regerende mestre fra Real Madrid.
Dermed kan Barcelona sikre sig mesterskabet i næste spillerunde. Det sker, hvis Real Madrid lørdag aften ikke vinder ude over Espanyol, og uanset hvad kan Barcelona selv afgøre det dagen efter med en sejr ude over Atlético Madrid.
Betis bragte sig ellers foran både 1-0 og 2-1 i første halvleg, men efter pausen viste Barcelona klassen.
Efter en lille times spil udlignede David Villa til 2-2 for Barcelona. Sekundet efter blev han udskiftet og erstattet af superstjernen Messi, der på det seneste har døjet med lårproblemer og derfor ikke kan spille fra start af.
Få minutter efter hamrede Messi et frispark i mål. Messi scorede også til 4-2. Det var argentinerens sæsonmål nummer 45 og 46 i Primera Division. Han var endda tæt på et hattrick til sidst.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker