Lionel Messi skød brystet frem og scorede det afgørende mål, da Barcelona sikrede sig titlen som verdensmester for klubhold. Det skete med en sejr på 2-1 efter forlænget spilletid mod argentinske Estudiantes, som var meget tæt på at snyde spanierne i kampen om den prestigefyldte titel.
Estudiantes bragte sig foran, og holdt overraskende føringen helt ind til sidste minut i den ordinære spilletid. Men som så ofte før kæmpede Barcelona sig til et mål i slutminutterne. Indskiftede Pedro udlignede for catalonierne på et hovedstød, og så var kampen helt åben igen.
I den forlængede spilletid var det den argentinske troldmand Lionel Messis tur til at stjæle rampelyset, da han med brystkassen sendte bolden ind i Estudiantes' mål. Flere mål blev der ikke scoret i finalen, og dermed var titlen i hus for sejrsvante Barcelona.
Det var FC Barcelonas sjette titel i kalenderåret 2009, og det var første gang spanierne vandt klub-VM. Klubben har tidligere i år vundet det spanske mesterskab, den spanske pokalturnering, Champions League, Uefa Super Cup samt den spanske Super Cup.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde