Onsdagens træningskamp mellem Portugal og Argentina var ikke kun et møde mellem to af fodboldverdenens allerstørste nationer, men også et længe ventet landsholdsmøde mellem superstjernerne Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
De to spillere, der til dagligt duellerer i toppen af den spanske liga med klubholdene Real Madrid og FC Barcelona, scorede hver et mål. Men det var Messi, der alligevel trak det længste strå, da han blev matchvinder for Argentina med sit mål til slutresultatet 2-1.
Angel Di Maria bragte argentinerne foran efter et lille kvarters spil, inden Ronaldo kunne lade sig hylde med sin udligning godt fem minutter senere. Den scoring så længe ud til at sikre Portugal det ene point, men i overtiden sikrede Messi altså sejren til argentinerne.
Ingen af de to mandskaber spillede sig for alvor ud, men trods nederlaget viste portugiserne undervejs så gode takter, at den spillemæssige krise, holdet oplevede sidste efterår, endegyldigt må være visket væk.
Danmark møder netop Portugal til efteråret i EM-kvalifikationsturneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker