Lionel Messi blev endnu en gang dobbelt målscorer for Barcelona, da de spanske mestre lørdag besejrede Zaragoza ude med 2-0 i Primera Division.
Tomålsskytten fra onsdagens Champions League-sejr på 2-0 over FC København bragte gæsterne foran kort før pausen, da han blev spillet fri af David Villa, der på ny havde det svært i Barcelonas angreb.
Midtvejs i anden halvleg øgede Messi til 2-0, da han hamrede bolden i mål efter et angreb med flere skudforsøg.
Zaragoza havde ingen modtræk over for et Barcelona-mandskab, der heller ikke ramte sit højeste niveau.
Opgaven blev på ingen måde nemmere for hjemmeholdet, da Leonardo Ponzio blev udvist umiddelbart efter pausen.
I lange perioder kørte Barcelona bolden rundt i egne rækker, hvilket gjorde Zaragoza stort set ufarlige i den sidste del af kampen.
Sejren betyder, at Barcelona rykker op på førstepladsen i Primera Division. En placering, som catalonierne kan miste, når Real Madrid og Valencia skal i aktion senere lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde