Messi: Vi spillede vores bedste kamp mod Belgien
Superstjernen Lionel Messi er yderst tilfreds med resultatet og spillet, da Argentina lørdag vandt 1-0 over Belgien og dermed spillede sig i semifinalen ved fodbold-VM i Brasilien.
- Jeg synes, at vi spillede vores bedste kamp hidtil. Vi leverede en komplet kamp. Vi producerede ikke så mange chancer selv, men Belgien kom heller ikke frem til så mange chancer, siger FC Barcelona-angriberen.
Efter kampen langede den belgiske landstræner, Marc Wilmots, ud efter Argentina, som han kaldte for et "ordinært hold med én ekstraordinær spiller".
Messi svarer igen:
- Belgien havde kun skud fra distancen. De har en masse høje spillere, men de kunne ikke gøre noget med dem. Vi gav dem ikke plads. Det vigtigste er, at vi vandt og er videre.
Det er første gang i 24 år, at Argentina er blandt VM's sidste fire hold.
- Det er fantastisk. Vi vidste, at det ville blive svært. Det er længe siden, at Argentina har opnået dette, og det var os, der klarede det, siger Messi om sig selv og sine holdkammerater.
Messis angrebskollega Gonzalo Higuain blev matchvinder med 1-0-målet i det ottende minut.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde