Messina-keeper tisser under kamp og bliver vist ud
Søndag tissede en målmand fra Messina under en Serie D-kamp i Italien. Det var nok ikke sket, hvis holdet stadig lå i Serie A som i 2007, hvor dette billede er taget fra.
Foto: Scanpix/Marcello Paternostro/arkiv
Scanpix/Marcello Paternostro/arkiv
Den 21-årige målmand Armando Prisco blev vist ud for at tisse i slutningen af en Serie D-kamp.
En målmand fra Serie D-holdet Messina blev søndag vist ud for at tisse bag målet under en fodboldkamp.
Messina-målmanden Armando Prisco urinerede bag en bandereklame, da der manglede fem minutter af et regnfyldt siciliansk derby mod Igea Virtus.
Selv om 21-årige Armando Prisco først var blevet skiftet ind fra starten af anden halvleg, så kunne han ikke holde sig længere.
Dommeren opdagede den bizarre episode under kampen i den fjerdebedste italienske fodboldrække og viste kort efter målmanden ud.
- Jeg forsøgte at lade som om, at jeg strakte ud, fordi jeg vidste, at folk var i nærheden, og jeg ville ikke have, at de skulle se, at jeg tissede, siger Armando Prisco ifølge nyhedsbureauet AP.
Det snød dog ikke dommeren, som spurgte Armando Prisco, hvad Messina-spilleren lavede.
- Han tog det lidt for personligt. Jeg var ærlig nok til at fortælle, hvad der skete, og jeg tror ikke, at nogen lagde mærke til det, siger Armando Prisco.
Messina havde allerede brugt sine tre udskiftninger, så udvisningen betød, at en markspiller skulle vogte målet i de sidste minutter. Kampen endte dog 0-0.
Armando Prisco, forklarer, at han havde drukket meget vand, men lover, at han aldrig tisser midt under en kamp igen.
- Jeg vil prøve at holde mig. Jeg er 21 og lider ikke af ufrivillig vandladning endnu, lyder det muntert fra Messina-keeperen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde