Messis holdkammerat: Han er den bedste

Det fortæller Fabregas efter 7-1-sejren over Bayer Leverkusen, hvor Messi scorede fem gange.

- Man kan forvente alt fra ham. Han er den bedste, der har været i historien. Vi har aldrig set en spiller som ham, siger Fabregas til TV3+.

Holdkammeraten har samtidig en god forklaring på, at argentineren kunne overgå sig selv i 1/8-finalen mod Bayer Leverkusen.

- Han var frisk, for han spillede ikke for os i weekenden. Han nyder at være på banen, og vi er glade for at være på hold med ham.

- Messi er den bedste, men vi har også Xavi, Iniesta og Dani, som alle er verdens bedste på deres positioner, fortæller Cesc Fabregas.

Lionel Messi har i alt scoret 12 mål i dette års Champions League i syv kampe. Med den samlede sejr på 10-2 over Bayer Leverkusen er Barcelona klar til kvartfinalerne.

Der er lodtrækning til kvartfinalerne på fredag i næste uge.

/ritzau/

Lionel Messis scoringsrekord i Champions League kommer ikke bag på holdkammeraten i Barcelona, Cesc Fabregas.

Offentliggjort Sidst opdateret