Det argentinske fodboldlandshold, der kronisk bliver fulgt af høje forventninger i hjemlandet, men som gennem lang periode har haft svært ved at efterleve forhåbningerne på grønsværen, har torsdag fundet sin nye træner.
Det bliver den 56-årige Alejandro Sabella, der fremover skal forsøge at få Messi, Tevez og Co. til at gå op i en højere enhed, oplyser generalsekretær for det argentinske fodboldforbund, Jose Luis Meiszner.
- Beslutningen er truffet. Valget er faldet på Sabella, oplyser Meiszner til det landets nationale nyhedsbureau, Telam.
Sabella overtager det varme sæde efter Sergio Batista, der forlod jobbet som følge af en skuffende argentinsk indsats ved de netop overståede sydamerikanske mesterskaber i fodbold, Copa America.
Her måtte Argentina tage til takke med en plads i kvartfinalen, hvor holdet, der havde svært ved for alvor at finde fodfæste i turneringen, blev slået ud af de senere mestre fra Uruguay.
Sergio Batista nåede kun at sidde i jobbet i otte måneder. Han overtog holdet efter Diego Maradona, der ligeledes havde underpræsteret i forhold til forventningerne, da han kun formåede at få Argentina til kvartfinalerne ved VM i Sydafrika.
Sabella har i sin aktive karriere som fodboldspiller tørnet ud for blandt andre Sheffield United, Leeds og Estudiantes. Sidstnævnte vandt han Copa Libertadores, pendanten til Champions League i Europa, med som træner for to år siden.
Siden Argentina vandt Copa America i 1993, har holdet set seks trænere komme og gå uden at hente pokaler til holdet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker