Messis rådgivere skal klare hans skattebøvl
Lionel Messi er optimistisk i forhold til den skattesag, som tidligere på sommeren satte en plet på hans ry og rygte.
De spanske skattemyndigheder anklagede i juni både Lionel Messi og hans far i en sag, hvor de skulle have skjult i omegnen af 31 millioner kroner i årene 2006 til 2009.
Pengene stammer fra salg af hans såkaldte "image-rettigheder". For at holde pengene skjult skulle salget, ifølge myndighederne, være foregået via skuffeselskaber i Uruguay, Belize, Schweiz og England.
- Jeg er helt rolig, siger Lionel Messi i forbindelse med sæsonens første træning efter sommerferien.
- Jeg tager mig aldrig af den slags, og det gør min far heller ikke. Sandheden er, at jeg intet aner om disse ting, og det er derfor, at jeg har folk til at tage sig af det.
- Vi har advokater og formueforvaltere til at tage sig af det. Dem stoler vi på, og de vil tage sig af det.
Ifølge Forbes Magazine er Lionel Messi en af sportsverdenens bedst lønnede personer. Han tjener ifølge magasinet rundt regnet 116 millioner kroner årligt i FC Barcelona, og har yderligere 120 millioner kroner i årlig indtægt fra sponsorer som Adidas, Pepsi og andre.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde