Alligevel skal forsøget gøres, efter Messi tirsdag aften scorede tre mål i kampen mod Granada, hvilket betød, at den 24-årige spiller brød Cesar Rodriguez 60 år gamle rekord. Messi er nu noteret for 234 officielle pletskud for Barcelona.
* Første officielle mål
I en alder af 17 år, 10 måneder og syv dage scorede Messi sit første Barca-mål i en ligakamp mod Albacete. Ronaldinho stod for assisten, og hjemmebanepublikummet i Barcelona rejste sig i applaus for at byde Messi velkommen på måltavlen. Siden har de rejst sig mange gange for at hylde den imponerende argentiner.
* Hattrick mod Real Madrid
Messi har leveret mange vigtige mål for Barcelona - ikke mindst i kampene mod ærkerivalerne fra Barcelona. I marts 2007 var Messi dog exceptionelt værdsat af Barca-fansene, da han med tre scoringer sørgede for, at kampen endte 3-3. Det var første gang i 12 år, at en spiller scorede hattrick i en kamp mellem de to storklubber.
* Efterligning af Maradona-klassiker
Messi er blevet kaldt den nye Maradona, og fodboldfolk over hele verden har diskuteret, hvorvidt han er eller bliver større end landsmanden Diego Maradona. Mod Getafe i april 2007 udførte Messi tilmed en kopi af Maradonas berømte VM-mål i en kamp mod 1986 mod England. Soloshowet begyndte i begge tilfælde på egen banehalvdel, hvorefter modstandere blev sat af på stribe, inden bolden til sidst blev sendt i nettet.
* Topscorer i Champions League
Lionel Messi er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller flere gange, og han er også løbet med titlen som topscorer i Champions League de seneste tre sæsoner med henholdsvis 9, 8 og 12 fuldtræffere. Igen i denne sæson ligner han turneringens topscorer. Han har allerede nettet 12 gange forud for kvartfinalerne. Bayerns Mario Gomez er tættest på med 10 mål.
* Målamok på den største scene
Flere gange har Messi vist, at når først sigtekornet er korrekt indstillet, og det er det tit, så hagler målene ind bag modstandernes målmænd. Selv på den største europæiske scene i Champions League-turneringen leverer han spektakulære målshow. I april 2010 nettede han fire gange i en kamp mod Arsenal, og i den igangværende sæson har han slået rekorden for flest mål i samme kamp, det skete tidligere i marts i år, da han nettede fem gange i 7-1-sejren over Leverkusen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde