FCN-træner Kasper Hjulmand, der også har Tobias Mikkelsen og Andreas Bjelland med i landstræner Morten Olsens trup, kalder det for fuldt fortjent, at forsvarsspilleren Okore klarede cuttet.
- Jeg ved ikke, om jeg havde forventet det, men jeg synes, at det er fuld fortjent, at han er kommet med i det felt. Det handlede egentlig om, hvorvidt Morten Olsen ville have tre eller fire stoppere med.
- Da beslutningen blev fire, er det helt indlysende, at det skulle være Jores. Han har spillet på et så højt niveau i så lang tid, at han har været svær at komme uden om.
- Havde Jores ikke budt sig så meget til, var det måske ikke endt med fire midterforsvarere, lyder det fra Hjulmand.
Sammen med Bjelland skal Okore kæmpe med Daniel Agger og Simon Kjær om to pladser i midterforsvaret.
Hjulmand har sin egen teori om, hvorfor Morten Olsen i modsætning til tidligere denne gang vælger at have fire midtstoppere med.
- Måske handler det om, at man nu kan sætte en stopper op foran i angrebet til den sidste udvej, hvis der mangler mål.
- Man kunne godt forestille sig, at en af stopperne skal hives op til sidst, og det derfor er rart med en ekstra gardering på den position i forsvaret, siger mestertræneren.
Danmark møder Brasilien i en EM-testkamp lørdag i Hamburg.
Første EM-kamp er 9. juni mod Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker