Efter to sejre i træk kom Randers HK ned på jorden igen i Champions League, da det blev til et knebent nederlag på 26-27 til Metz.
I sidste sekund af kampen scorede Metz det afgørende mål på et smukt vip, som altså kostede Randers et point.
Forinden havde hjemmeholdet ellers kæmpet sig op på uafgjort, efter at DM-sølvvinderne havde været bagud i lang tid.
Randers HK måtte undvære den normale førstekeeper Chana Masson, fordi hun var optaget af en samling med det brasilianske landshold.
Det var en stor svækkelse for Randers-holdet, selv om Stine Bonde Aagaard og Stephanie Andersen på skift forsøgte at holde de hårdtskydende franske skytter fra fadet.
Camilla Dalby var en stor skuffelse hos Randers, og den danske landsholdsspiller mistede selvtilliden, som kampen skred frem.
Heller ikke Katrine Fruelund spillede op til sit bedste, og derfor savnede Randers-holdet nogle flere spillere, der kunne tage ansvar.
Kontraspillet var en anden facet af spillet, som slet ikke fungerede for Randers HK. Angrebene blev for ofte stoppet af nogle kloge franske jerngreb om kroppen.
Trods nederlaget er jyderne stadig godt med i Champions Leagues gruppe C med fire point efter tre point. Det er det samme, som Metz nu står med.
De to bedste hold går videre fra gruppen, som også tæller Hypo Niederösterreich og Györ.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker