Meulensteen overtager Hiddinks trænerjob i Anzhi
En overraskende trænerrokade blev en realitet i den russiske fodboldklub Anzhi mandag eftermiddag.
Den hollandske toptræner Guus Hiddink stoppede med øjeblikkelig virkning som cheftræner for Anzhi, selv om han for nylig forlængede sin kontrakt med et år.
I stedet for Hiddink har Anzhi ansat den tidligere Brøndbytræner Rene Meulensteen som ny cheftræner. Hollandske Meulensteen blev for knap en måned siden ansat som assistenttræner hos Anzhi.
Og før det var Meulensteen senest ansat som assistenttræner hos Manchester United, men hollænderen blev ikke en del af det nye trænerteam efter Alex Fergusons afsked som United-manager.
I den forgangne sæson har Hiddink ført storsatsende Anzhi til en fornem tredjeplads i den bedste russiske fodboldrække, og det var ventet, at han skulle opbygge klubben yderligere.
Det blev dermed kun til halvandet år i Anzhi for 66-årige Hiddink, som tidligere også har været landstræner for Rusland.
- Denne beslutning har ikke været nem for mig at træffe, men jeg har allerede sagt, at min mission hos Anzhi er slut, når klubben er i stand til at udvikle sig og vokse uden min hjælp, siger Hiddink til klubbens hjemmeside.
Der bliver allerede nu spekuleret i, at Hiddink kan blive ny cheftræner i FC Barcelona, som mangler en træner efter Tito Vilanovas afsked.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker