Meulensteen tager over efter fyret Jol i Fulham
Det er knap tre uger siden, at den tidligere Brøndby-træner Rene Meulensteen tiltrådte som assistenttræner i Premier League-klubben Fulham, og nu er han allerede blevet forfremmet.
Hollænderen har fået jobbet som manager efter sin landsmand Martin Jol, som søndag blev fyret efter blot at have skaffet 10 point i sæsonens første 13 kampe.
- Vores dårlige form og resultater i denne sæson kan ikke benægtes, og Fulhams tilhængere fortjener bedre.
- På et tidspunkt, hvor der resterer mere end halvdelen af sæsonen, var det nødvendigt med et omgående skifte, siger Fulham-ejer Shahid Khan ifølge Sky Sports.
Det var lørdagens 0-3-nederlag i London-opgøret mod West Ham, der blev den udløsende faktor i fyringen af Martin Jol, der tiltrådte i jobbet i juni 2011.
Fulham har nu tabt fem kampe i træk og har ikke vundet siden 4-1-sejren over Crystal Palace for mere end en måned siden.
Det bliver nu Meulensteens opgave at rette op på den øjeblikkelige 18.-plads.
Rene Meulensteen har arbejdet for Manchester United i mere end 10 år, senest som assistent for Alex Ferguson i sidste sæson.
Han sagde ja til trænerjobbet i russiske Anzhi Makhachkala, men blev fyret efter bare 16 dage i stolen på et tidspunkt, hvor klubejeren mistede tålmodigheden med holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde