Mexicanere spiller sig i finalen ved klub-VM
Andre-Pierre Gignac fejrer sin scoring, der endte med at sende Tigres i finalen ved klub-VM. Her kan det det mexicanske hold møde Bayern München. Foto: Mohammed Dabbous/Reuters
Mohammed Dabbous/Reuters
Den franske veteran André-Pierre Gignac skød Tigres i finalen ved klub-VM på bekostning af Palmeiras.
Den mexicanske fodboldklub Tigres er klar til finalen ved klub-VM, der i øjeblikket spilles i Qatar.
Med en sejr på 1-0 over brasilianske Palmeiras er mexicanerne videre i turneringen.
Den 35-årige franskmand André-Pierre Gignac blev matchvinder, da han ti minutter efter pausen scorede kampens eneste mål på et straffespark.
Gignac, der er i gang med sin sjette sæson hos Tigres, har førhen været en yderst succesfuld angriber i fransk fodbold.
For ti år siden holdt han i en længere periode den tidligere danske angriber og landsholdsspiller Søren Larsen ude af startopstillingen i Toulouse.
Palmeiras svarede igen ved at foretage hele fem indskiftninger efter føringsmålet til Tigres. Blandt andet kom Felipe Melo med en fortid i Juventus og Inter på banen for det brasilianske hold.
Med sejren skal Tigres på torsdag op mod enten Bayern München eller Al-Ahly fra Egypten. Bayern og Al-Ahly mødes mandag.
Deltagerne ved klub-VM har sikret sig adgang til turneringen ved at blive mestre i deres respektive regioner.
Tigres er nord- og mellemamerikansk mester, mens Palmeiras for nylig vandt den sydamerikanske Copa Libertadores.
Bayern München stiller op som vinder af Champions League i Europa.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde