Mexicansk bokser afløser dopingdømt Joshua-udfordrer
Anthony Joshua skulle have mødt Jarrell Miller i sin kommende VM-kamp, men får i stedet Andy Ruiz Jr. som modstander. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Andy Ruiz Jr. bliver modstanderen, når Anthony Joshua i næste måned skal forsvare sine VM-bælter i sværvægt.
Det bliver mexicaneren Andy Ruiz Jr., der 1. juni skal forsøge at spolere bokseverdensmesteren Anthony Joshuas status som ubesejret.
Ruiz træder ind i stedet for Jarrell Miller, der oprindelig var udpeget som modstander, men som måtte trække sig efter at have afleveret en positiv dopingprøve.
29-årige Ruiz var i ringen så sent som for ti dage siden, hvor han stoppede Alexander Dimitrenko i femte omgang.
I alt har han bokset 33 kampe og er noteret for 32 sejre, heraf 21 på knockout.
Karrierens hidtil eneste nederlag kom i december 2016 i en VM-kamp mod Joseph Parker.
Nu får han en ny chance for at blive Mexicos første verdensmester i sværvægt, når han møder Joshua i Madison Square Garden i New York. Joshua sidder lige nu på VM-bælterne i de tre store bokseforbund WBA, IBF og WBO.
- Samme stil, stor og stærk, har et stort slagrepertoire, og det kommer stadig til at foregå 1. juni i Madison Square Garden, siger Anthony Joshua ifølge nyhedsbureauet AP om den nyudnævnte udfordrer.
- Det er det næstbedste, vi kan få. Hvem er der ellers? Hvis nogen kan nævne en, der er bedre, er jeg lutter ører, lyder det fra briten, der har vundet alle sine 22 kampe som professionel.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde