Miami Heat får smæk i slutspilskamp
Det er endnu uvist, hvem San Antonio Spurs skal møde i finalekampene om den amerikanske NBA-titel i basketball.
Natten til søndag missede Miami Heat muligheden for at kvalificere sig til finalen for tredje år i træk, da holdet på udebane tabte opgøret mod Indiana Pacers med 91-77.
Begge hold har nu tre sejre, men Miami med superstjernen LeBron James på holdet har fordel af hjemmebane i mandagens sidste og altafgørende semifinalekamp i Eastern Conference.
Tredje periode blev udslagsgivende i det sjette opgør. Efter de to første perioder førte Miami med et enkelt point, men efter tredje periode var Indiana foran med 13 point.
LeBron James blev kampens topscorer med 29 point.
Miami Heat vandt sidste år NBA-finalen med 4-1 i kampe over Oklahoma City Thunder, mens Heat for to år siden tabte finalen med 2-4 til Dallas Mavericks.
San Antonio Spurs er som vinder af Western Conference allerede kvalificeret til finalen i NBA.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned