Miami Heat præsterer igen et vildt comeback i NBA
Miami Heat sikrede sig natten til torsdag dansk tid sejr nummer 24 i træk i den nordamerikanske basketball-liga NBA.
Cleveland Cavaliers var ellers foran med 27 point, inden Miami Heat vågnede op og endte med at holde liv i den næstlængste sejrsstime i NBA med en 98-95-sejr.
Aldrig har Cleveland Cavaliers i hele klubbens historie ført så stort i en NBA-kamp og tabt til slut.
Stjernespilleren LeBron James tog som vanligt kommandoen i slutfasen og førte Miami Heat til sejr. LeBron James, som tidligere har spillet i Cleveland, bidrog med i alt 25 point, 10 assister og 12 rebounds.
Det havde været en stor overraskelse, hvis Cleveland Cavaliers havde vundet, fordi Miami Heat ikke har tabt en kamp siden 1. februar.
- Det var ikke sjovt at være bagud med 27 point, men vi så lyset og formåede at kæmpe os tilbage i kampen. Vi måtte spille på hele registret og tage store chancer. Heldigvis gik det godt, siger Heat-træner Erik Spoelstra.
Skuffelsen i Cleveland Cavaliers var enorm. Holdet havde Miami Heat helt nede i sækken, men alligevel endte det med nederlag.
- Vi troede, vi skulle klare det. Men samtidig vil jeg give Heat-spillerne ros for måden de kom tilbage og afgjorde kampen på.
- Det er ikke for ingenting, at de er regerende NBA-mestre, siger Cavaliers-træner Byron Scott.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned