AaB?s venstreforsvarer Michael Jakobsen fortsætter karrieren hos Almeria i den bedste spanske fodboldrække. Kun et lægetjek torsdag morgen mangler, for at handlen er en realitet.
Det oplyser AaB på sin hjemmeside.
Almeria sluttede i den forgangne sæson på en 13.-plads i den bedste spanske fodboldrække.
Michael Jakobsen fortæller til AaB's hjemmeside, at han ser frem til sin nye udfordring.
- At skifte til en af verdens bedste ligaer er en stor mulighed. Ud over selve fodbolden glæder jeg mig til at opleve en ny kultur og et nyt sprog, siger Jakobsen og fortsætter.
- Jeg har haft en fantastisk tid i AaB og Aalborg. Klubben har givet mig chancen for at opleve blandt andet Champions League og Uefa Cup'en, og jeg vil altid følge AaB tæt
AaB's sportsdirektør, Lynge Jakobsen, mener, at Michael Jakobsens klubskifte kommer på det rigtige tidspunkt for alle involverede parter.
- Siden vi hentede Michael Jakobsen hos PSV Eindhoven, har Michael - ud over at blive dansk mester og spille Champions League med AaB - fået sin landsholdsdebut. Nu er tiden kommet til et nyt udlandseventyr. Vi har været glade for at have Michael i AaB, og vi ønsker ham selvfølgelig held og lykke i Spanien, siger Lynge Jakobsen til AaB hjemmeside.
Michael Jakobsen blev noteret for 196 officielle kampe for AaB og scorede 20 mål. Heraf 10 på straffespark i ligeså mange forsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet