Michael Jepsen Jensen om VM-sølv: Noget lort
Speedwaykøreren Michael Jepsen Jensen opsummerede meget godt stemningen i den danske lejr, da han kort tid efter VM-sølvet ved hold-VM i Prag gjorde status over aftenen.
- Det er noget lort, siger U/21-verdensmesteren efter den meget spændende dyst, hvor Danmarks forsvarende VM-guldvindere scorede 40 point og blev besejret med et enkelt point af Polen.
- Men sådan er det altså, og sådan skulle det være. Vi kan ikke ændre så meget på det, siger Michael Jepsen Jensen.
Den 21-årige kører stod med et stort pres på sine skuldre, da Danmark og Polen stod helt lige med hver 38 point før det afsluttende heat i VM-finalen.
Michael Jepsen Jensen var sidst efter starten på 20. heat, mens den rutinerede polak Jaroslaw Hampel var hurtigste mand af sted.
Danskeren kom op på andenpladsen, men han kunne ikke indhente Hampel, der kørte guldet hjem til Polen.
- Jeg troede på det i alle fire omgange, og jeg kæmpede røven ud af bukserne. Jeg kom forbi to og følte, at det var muligt. Jeg halede ind på ham, men det var for sent, siger Michael Jepsen Jensen.
Australien tog VM-bronze, mens Tjekkiet blev sidst i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde