Sådan siger Michael Knudsen, der nu kan høste frugterne af det hårde arbejde.
- Det sidste halvandet år har det været min målsætning at arbejde mig frem til først og fremmest at blive udtaget, men også at komme over til OL og se, om vi kan opnå noget mere, siger den danske stregspiller.
- Det ville være rigtig stort at vinde en medalje. Det er klart, at når det kun er hvert fjerde år, har det rigtig stor betydning, fortsætter han.
Det er da også en OL-deltagelse, som Knudsen har ventet længe på.
Hans deltagelse ved De Olympiske Lege i Beijing 2008 sluttede nemlig med en blindtarmsbetændelse allerede inden, han nåede at komme på banen.
Derfor er der også ekstra god grund til at glæde sig til OL i London, lyder det fra Knudsen, der ikke lægger skjul på, at hans mål er at få endnu en medalje med hjem til samlingen.
- Vi skal have et eller andet med hjem. Nu har jeg en EM- og VM-medalje, så det jeg mangler er at vinde en OL-medalje. Det satser jeg alt på.
I 2008 blev Mikkel Hansen hentet ind som reserve for Knudsen, men hvilken af de 15 spillere, som blev udtaget tirsdag, der skal have reservetjansen anno 2012, lader Wilbek indtil videre stå åbent.
De danske håndboldherrer skal spille deres første OL-kamp den 29. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker