Michael Laudrup kritiserer målløs Bendtner
Nicklas Bendtner er endnu ikke kommet på scoringstavlen for Juventus, selvom han efter en sæsonstart næsten uden spilletid har været en del på banen på det seneste.
Det er et stort problem for danskeren, mener den tidligere Juventus-spiller Michael Laudrup, som i dag er manager for engelske Swansea.
- Bendtner har kvalitet, men det har Juventus andre angribere også, så det er et spørgsmål om at slå til, når chancen byder sig. Og er du købt som reserve til en storklub, ja, så får du ikke så mange chancer, siger Michael Laudrup til sporten.dk.
Det danske fodboldikon, som spillede for Juventus fra 1985-89, mener, at Nicklas Bendtner snart bør sætte sig ned og lægge en karriereplan.
- Bendtner fylder 25 år om et par måneder, hvilket vil sige, at han snart vil være i sin bedste fodboldalder. Så han skal snart til at tage en alvorlig beslutning om, hvad han vil med sin karriere, siger Michael Laudrup.
- Jeg mener, det er ærgerligt, at Danmarks bedste angriber sidder på bænken næsten hele tiden, men den eneste, der kan gøre noget ved det, er Nicklas selv, vurderer Michael Laudrup.
Nicklas Bendtner er ikke med i Juventus- startopstillingen til aftenens hjemmekamp i Champions League mod FC Nordsjælland.
Danskeren er i denne sæson lejet ud til det italienske mesterhold fra engelske Arsenal.
I sidste sæson var Bendtner udlejet til Sunderland.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker