Michael Laudrup kritiserer Shakhtar-træner
Shakhtar Donetsk-træner Mircea Lucescu bærer en stor del af skylden for den manglende fairplay i tirsdagens Champions League-kamp mod FC Nordsjælland, hvor ukrainerne udlignede til 1-1 under absurde omstændigheder.
- Han (Lucescu) kunne have reddet det meste af fadæsen ved at sige til sine spillere, at de skulle have ladet FCN score, siger Michael Laudrup til sporten.tv2.dk.
Den danske manager i Swansea henviser til episoden i første halvleg, da Luiz Adriano brød de uskrevne fairplay-regler ved at løbe efter en fremlægning, som var tiltænkt FC Nordsjælland, hvorefter brasilianeren udlignede.
Mircea Lucescu beklagede bagefter, at hans hold ikke efterfølgende lod FC Nordsjælland score til 2-1, for at rette op på miseren.
Træneren henviste til, at ikke alle hans spillere havde opfattet beskeden i forvirringen efter 1-1-målet.
- Hans forklaringer bagefter om forvirring med mere holder ikke en meter. Der gik flere minutter fra Adrianos mål, til bolden blev sat i spil igen af FCN, siger Michael Laudrup.
Danskeren er tilfreds med, at det europæiske fodboldforbund torsdag meddelte, at forbundet har indledt en disciplinærsag mod Luiz Adriano efter episoden.
- Jeg mener, de er nødt til at straffe Adriano for den helt - i fairplay-mæssig forstand - utilgivelige handling forleden aften, siger Michael Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned