Michael Laudrup og Al-Rayyan ryger ud af asiatisk CL
Michael Laudrup og Al-Rayyan er færdig i den asiatiske Champions League efter gruppespillet. Foto: Scanpix/Stringer/arkiv
Scanpix/Stringer/arkiv
Michael Laudrups Al-Rayyan er stadig aldrig gået videre fra CL-gruppespillet i Asien efter nederlag mandag.
Michael Laudrup blev ikke manden, der skrev asiatisk CL-historie som træner for Qatarklubben Al-Rayyan i denne sæson.
Mandag blev Laudrups tropper således sendt ud af den asiatiske Champions League-turneringen efter gruppespillet.
Dermed er klubben efter otte forsøg stadig aldrig avanceret fra gruppespillet i turneringen, som er Asiens pendant til Champions League i Europa.
Laudrups hold mødte i sidste gruppekamp Al-Ain fra De Arabiske Emirater, som inden opgøret var to point foran Al-Rayyan, der skulle vinde for at gå videre til ottendedelsfinalerne.
Al-Ain vandt dog opgøret ganske overbevisende med 4-1 blandt andet efter to scoringer af svenske Marcus Berg i anden halvleg, inden Sebastian Soria fik lov at pynte på resultatet med en reducering fem minutter før tid.
Sejren betød, at Al-Ain sluttede på andenpladsen i gruppe D med ti point foran Michael Laudrups mandskab, der i seks kampe hentede seks point.
Iranske Esteghial vandt gruppen med 12 point.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker