Michael Laudrup skal rådgive Uefa i prominent panel
Michael Laudrup er blevet udpeget til rådgivningspanelet sammen med 19 andre fodboldnavne. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
En arbejdsgruppe med toptrænere og tidligere spillere skal behandle aktuelle temaer for Uefa.
Michael Laudrup er et af foreløbig 20 prominente fodboldnavne, der fremover skal rådgive Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.
Ifølge den britiske avis The Times skal panelet mødes for første gang 24. april under ledelse af kroaten Zvonimir Boban, der er udpeget til formand.
Panelets navn bliver The Uefa Football Board, og blandt medlemmerne finder man også toptrænere som Zinedine Zidane, José Mourinho og Rafael Benitez.
Tanken er, at de mange fodboldpersonligheder skal behandle aktuelle temaer i fodboldens verden.
Avisen nævner specifikt fodboldreglerne, dommerne og den efterhånden godt fyldte internationale fodboldkalender. Første opgave bliver at kigge på reglerne for hånd på bolden, der jævnligt giver både spillere og tilskuere hovedbrud.
Her er de 20 navne, der udgør det netop nedsatte fodboldpanel:
José Mourinho, Carlo Ancelotti, Zinedine Zidane, Paolo Maldini, Fabio Capello, Javier Zanetti, Luis Figo, Philipp Lahm, Ronald Koeman, Gareth Southgate, Rio Ferdinand, Michael Laudrup, Rafael Benitez, Roberto Martínez, Predrag Mijatovic, Jürgen Klinsmann, Rudi Völler, Petr Cech, Juan Mata og Robbie Keane.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker