Michael Laudrup tager højst et trænerjob mere
Morten Olsen og Michael Laudrup har både spillet på og trænet det danske landshold sammen. Foto: /ritzau/Lars Poulsen
/ritzau/Lars Poulsen
Det er respektløst overfor Åge Hareide at tale om lysten til at blive landstræner, mener Michael Laudrup.
Den danske fodboldtræner Michael Laudrup er i øjeblikket træner for Al-Rayyan i Qatar, og det bliver danskerens sidste eller næstsidste trænerjob.
Det siger Laudrup i "Talkshowet Meyerheim" på TV2 Charlie, da han bliver spurgt, om han gerne vil være dansk landstræner.
- Jeg er i gang med mit sidste eller næstsidste job. At begynde at snakke om et job som for det første ikke er ledigt, og hvor der i øvrigt er én, der, så vidt jeg har forstået, skal være der tre år endnu.
- Det vil jo sige tre år i ud fremtiden. Det kan jo være, jeg er stoppet om tre år.
- Men uagtet hvad så mener jeg, det er dårlig stil at begynde at snakke om et job, som er besat af en anden, siger Michael Laudrup.
Landstræner Åge Hareides kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) løber til sommeren 2020.
Tilbage i 2015 skrev Michael Laudrup i en mail til Ritzau, at han var blevet tilbudt landstrænerjobbet, men havde valgt at takke nej.
I oktober sidste år sagde Michael Laudrup til BT, at han har opgivet tankerne om et nyt trænerjob i Europas største ligaer.
Som cheftræner har Laudrup tidligere stået i spidsen for Brøndby, Getafe, Spartak Moskva, Mallorca, Swansea og Lekhwiya. Fra 2000 til 2002 var han assistenttræner under Morten Olsen på det danske landshold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde