Selvom Michael Laudrup har haft succes som træner for den økonomisk trængte klub Mallorca i den spanske Primera Division, drømmer danskeren om en dag at få en anden rolle i en fodboldklub.
- Det kunne være sjovt og spændende at have et andet job i denne branche, måske som sportsdirektør eller medejer af en klub, siger Michael Laudrup til Politiken.
Danskerens ønsker hænger sammen med, at han gerne vil tættere på de økonomiske beslutninger.
- Den økonomiske side har altid interesseret mig. Som træner er vi slaver af vores spilleres præstation, og det vil jeg ikke fortsætte med i mange år. For når det strammer an, er det altid os trænere, der forsvinder, siger Michael Laudrup.
Samtidig kan Michael Laudrup berette, at jobbet som dansk landstræner ikke trænger sig på i hans overvejelser.
- Landstræner? Det er ikke noget, jeg tænker på.
Mallorca og Michael Laudrup står over for en af sæsonens store opgør, når klubben søndag aften er på besøg hos Real Madrid i den spanske hovedstad.
Laudrups spillere formåede i danskerens debut at få 0-0 mod netop Real Madrid, og Mallorca har også fået uafgjort mod det førende hold i den spanske liga, Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde