AaB's lejesvend Michael Lumb er rasende over, at dommer Jakob Kehlet fløjtede for straffespark, da Lumb og Silkeborgs Martin Ørnskov kolliderede i straffesparkfeltet få minutter før tid i 1-1-kampen i Aalborg i forårspremieren i Superligaen.
- Hvis der skal dømmes straffe der, så skal der dømmes frispark rigtig mange gange i kampen. Hvis der er kontakt, er den meget lille, siger Michael Lumb til TV2 Sport om straffesparket, som blev omsat af Silkeborgs Rajko Lekic til slutresultatet.
Den debuterende Lumb siger, at linjedommeren fortalte ham, at der ikke var straffespark. Lumb mener, at Jakob Kehlet stod dårligt placeret.
- Hvis dommeren kan se det derfra, så er han dygtig, siger Michael Lumb.
Martin Ørnskov er ikke overraskende uenig i den udlægning.
- Prøv at se, hvordan han flytter mit ben. Jeg strækker mig alt, hvad jeg kan, og så rammer han mit ben, siger Silkeborg-spilleren.
AaB-træner Kent Nielsen mener ikke, at der var straffespark, efter at han har set sekvensen igennem. Hans holdning deles i store træk af Silkeborg-træner Troels Bech.
Dommer Jakob Kehlet holder dog fast i, at straffesparket var korrekt dømt.
- Jeg kan se kontakten fra min vinkel. Jeg synes klart, det er straffespark, siger dommeren. /ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned