Michael Maze er ude i fem måneder efter hofteoperation
Michael Maze har valgt at gennemgå en hofteoperation, som nu holder den danske bordtennisspiller ude i de næste fem måneder.
Flere behandlinger gav ikke det ønskede resultat, og derfor valgte Michael Maze i samråd med diverse specialister at få foretaget en operation i hoften.
- Det er frustrerede, at jeg skal have en operation, men jeg har kunnet mærke på min krop, at den ikke har været optimal, så der er ingen anden udvej, forklarer Michael Maze i en pressemeddelelse.
Operationen blev udført i tirsdags på Københavns Privathospital af overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi, artroskopisk kirurgi og idrætskirurgi, Søren Winge.
Det hele gik godt, og lægerne forventer, at der går cirka fem måneder, før Michael Maze kan spille igen, hvilket den 31-årige dansker ser meget frem til.
- Det er selvfølgelig et større indgreb, men jeg forventer at komme styrket tilbage. Jeg har tidligere vist, at jeg kan komme stærkt tilbage efter en skade, og det er det, jeg skal fokusere på lige nu, siger Michael Maze.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned