Den tidligere danske verdensmester i parløb Michael Mørkøv har valgt at droppe banecyklingen for at koncentrere sig om landevejen. Det fortæller han til TV2 Sporten.
- Landevejen og i det hele taget Pro Tourløb kræver så meget fokus, at jeg bliver nødt til at drosle banen ned og satse 100 procent på landevejen, siger Michael Mørkøv til tv-stationen.
Dermed følger han i fodsporene på landsmanden og parløbsmakkeren Alex Rasmussen, der foreløbig også har valgt at fokusere på landevejen.
Landstræner Lars Bonde, mener dog ikke, at de to baneprofilers afgang vil betyde færre medaljeambitioner på banelandsholdet.
- Jeg ser det som en udfordring, og jeg ved, der sidder en masse unge ryttere, derhjemme og tænker, "jeg skal køre VM i parløb næste gang". Vi har også mulighederne for at gøre det rigtigt godt fremover, siger Lars Bonde.
Michael Mørkøv er med i årets udgave af det italienske etapeløb Giro d'Italia, der begynder på lørdag i Amsterdam.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned