Michael Mørkøv vil jagte sin anden Vuelta-etapesejr
Michael Mørkøv ser frem til 2. etape i Vueltaen. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
Den danske cykelrytter håber, at han kan udnytte en eventuel mulighed for at vinde 2. etape i Vueltaen.
Michael Mørkøv er i gang med sin anden deltagelse i det spanske cykelløb Vuelta a España, hvor 2. etape køres søndag.
Danskerens første deltagelse i 2013 endte med en stor jubelstund, da han kom først over målstregen på 6. etape.
Katusha-rytteren håber på en gentagelse, når Vuelta-feltet søndag begiver sig ud på den cirka 203 kilometer lange og flade etape, der bliver kørt i Frankrig.
- Det er en af de etaper, der er mulig at vinde. Chancen er der, siger Michael Mørkøv til TV2 Sport.
Danskeren skal i første omgang sørge for, at Katusha-kaptajnen Ilnur Zakarin kommer til at være med fremme.
Michael Mørkøv håber, at der i den forbindelse kan opstå en mulighed, der kan bringe ham i position til en etapesejr.
Den 32-årige dansker er glad for at være tilbage i et grand tour-løb, efter at Katusha under stor ståhej valgte at droppe ham til Tour de France.
Den beslutning blev kritiseret af Katushas topsprinter Alexander Kristoff, som plejer at bruge Michael Mørkøv som sin foretrukne mand til at lave forarbejdet i spurterne.
- Der er jo ingen tvivl om, at det er den her scene, som er rigtig sjov at være med på. Jeg er rigtig glad for at være med her i årets udgave af Spanien Rundt, siger danskeren.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker